§ 1. Formål
Foreningens formål er til gavn for byen og egnen, at varetage borgernes fælles interesser, at styrke sammenholdet og fremme aktiviteter inden for dette.
Foreningen varetager disse interesser på et almennyttigt grundlag.
§ 2. Medlem
Som medlem kan optages enhver, som tilslutter sig foreningens formål.
§ 3. Bestyrelse
Foreningens bestyrelse består af indtil 7 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. Halvdelen afgår skiftevis. Bestyrelsen vælger selv formand og kasserer.
Alle valg er skriftlig, når ét medlem begærer det.
Alle valg afgøres ved stemmeflerhed.
Hvis en afstemning ender lige, bortfalder forslaget og nyt forslag udarbejdes.
Foreningen tegnes at mindst to personer fra bestyrelsen.
§ 4. Generalforsamling og kontingent
Den årlige generalforsamling afholdes senest 1. maj, og indkaldes med minimum to ugers varsel, pr. e-mail til alle medlemmer.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest én uge før generalforsamlingen
Bestyrelsens mødereferater opbevares i en protokol.
Årsregnskabet revideres af en folkevalgt revisor.
Kontingent fastsættes på generalforsamlingen.
§ 5. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller mindst 5 medlemmer forlanger det. Indkaldelse sker med to ugers varsel til medlemmerne.
Opløsning af foreningen kan kun ske efter to på hinanden følgende generalforsamlinger med almindelig stemmeflerhed. Foreningens formue anvendes ud fra fastsatte mål i § 1 eller til andre almennyttige formål.